1. september 2012

Tilføjelser til sømandstrøjen



Der er rigtig mange der strikker sømandstrøjen. Eller.... det tror jeg i hvert fald der er!
Kan se at mange af dem der ser på bloggen ser præcist på det indlæg hvor opskriften til trøjen ligger.

Den anden dag fik jeg en mail fra Annette som har netgarn.
Hun fortalte at der var strikket en trøje til hendes butik efter min opskrift og at de henviser interesserede til min blog. Hun ville også høre om de måtte udlevere opskriften til dem der ikke har net, hvilket jeg selvfølgelig har sagt ja til.
Den må bare ikke "sælges" og der skal fremgå en kilde (mig;))
Men hvor er det skønt at der er maaaaange der får glæde af noget jeg har skriblet ned på et stykke papir imens jeg strikkede den 1. sømandstrøje til Elias.

Anette fortalte at de har lavet nogen tilføjelser til opskriften str 1/2 til 1 år:

Taget direkte fra Annettes mail:

Der er ingen rettelser men disse tilføjelser for at gøre det lidt nemmere for den uøvede strikker:

Strikket i Smart, 5 ngl. Str. ½-1 år
Ærmer taget ud på hver 4. pind, så undgår man at skulle tage ud i mønster.
På 1. pind rib i halsen taget 4 m ind = 80 m, 1 m midt på hvert ærme og 2 m på ryggen.
Samlet 104 m op langs hver forkant, 2 ret, 2 vrang.
Knaphuller: 10m – 2m – 21m – 2m – 18m – 2m – 18m – 21m – 2m – 10m

Jeg vil lægge tilføjelserne ind på selve opskriftsindlægget, så de vil være at finde der.

Jeg håber at mange flere vil strikke sømandstrøjen og få glæde af opskriften.
Jeg vil dog gerne understrege at den jo på ingen måde er lavet af en professionel og det er også derfor at den er gratis.
Derfor kan nogen ting stå lidt "kringlet" men det må man tage med som en charme;)

God fornøjelse:)

For god ordens skyld: dette er ikke et sponseret indlæg. Er blot glad for at Annette fra netgarn skrev en mail til mig og så pænt "spurgte om lov" og delte sine tilføjelser.

4 kommentarer:

  1. Fandt lige din blog i dag, da jeg søgte på sømandstrøjer.....den med raglan er da bare den sejeste!! Flot er den. Går det godt med din lille dreng?? Det håber jeg. knus Lone/Lavendel

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lone

      Dejligt at du fandt min blog:) ja jeg ville også helst ha en sømandstrøje med raglan. Både synes jeg at det er fint og så er det dejligt at slippe for montering af ærmer:)

      Det går rigtig godt med elias. Som du kan se arbejder vi med børnehavestart som er lidt hårdt, men han tager det i stiv arm. Han får kemo hver dag. Vi glæder os til marts 2013 hvor han efter planen skal stoppe med kemo og ha taget sin sidste knoglemarvsprøve.

      Håber du får strikket en dejlig trøje:)

      Kh

      Slet
  2. Hej Katrine,
    Hvor er det en dejlig blog du har. Jeg bliver virkelig inspireret og er møg misundelig på dine strikkeevner- jeg selv strikker ikke nær så fine ting.
    Nu har jeg længe gået og tænkt på at strikke en sømandstrøje til min Alfred, men istedet for en cardigan vil jeg gerne lave den med knapper i skulderen, som den du har lavet her over. Jeg kan bare ikke helt gennemskue hvordan?
    Kan du forklare mig hvordan du laver åbningen og den flotte afslutning med kant og knapper? Måske har du allerede skrevet det et sted? Eller kan linke til en opskrift?
    Til sidst vil jeg lige sige, at jeg simpelthen blev så glad da jeg læste at Elias er færdig med kemo. Han er den sejeste knægt. Godt kæmpet.
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej nana

      Tusind tak for din søde kommentar, og undskyld mit sene svar. Jeg har fundet to opskrifter fra drops med den knappelukning du gerne vil ha. Nu ved jeg jo ikke hvor stor din alfred er, opskrifterne går til str 4 år. Det enkleste er at gå ud fra en af opskrifterne og så strikke boble mønsteret ind hvor du gerne vil ha det. Du kan bruge enten denne:
      http://garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b19&d_id=3&lang=dk
      Eller denne:
      http://garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=b21&d_id=15&lang=dk


      Håber det er til at finde ud af og rigtig god strikkelyst.

      Kh
      Kathrine

      Slet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails