7. apr. 2014

STEM STEM STEM



Kære alle sammen.

Som i sikkert har set på mit sidste indlæg er vi med i finalen om at vinde 100.000 kr til vores bryllup.

Vi har brug for DIN stemme, og jeg kan næsten love at hvis alle mine følgere stemmer en gang hver, så vinder vi, for vi ligger 25 stemmer (!!!) bag dem der leder og afstemningen slutter til midnat.



Det kræver ingen registrering, ingenting vil blive delt på facebook eller lign.

Husk at være logget ind på facebook samtidig med at du åbner linket i safari.

De danske kan kun stemme med facebook verifikation, de norske kan stemme både med facebook verifikasjon og sms, altså 2 stemmer!


Hvis vi vinder lover jeg at der bliver masser af glade bryllups indlæg, men også en lille donation...

STEM STEM STEM :)

29. mar. 2014

Har brug for DIN hjælp!…..vi skal giftes!





Bare rolig…. jeg kommer altså tilbage….når vi altså ikke har så travlt med at få nyt arbejde, køre børnene ind i ny børnehave, lede efter et sted at bo osv…

Men der er en ting jeg bliver nødt til at dele….


Espen har endelig spurgt… og nu skal vi GIFTES!



Som en lille krølle er vi med i en konkurrence om at vinde 100.000 kr til brylluppet fra vores bank!

Afstemningen har været igang i et stykke tid. I går fik vi af vide at vi ligger som nr 2 lige nu, men det er ikke mange stemmer som deler os fra nr 1. 

Ja, det er os i midten:)

Derfor ber jeg jer nu om at stemme, stemme, stemme…. man kan stemme 1 gang i døgnet frem til 7. april.


Her kan du også se en lille film som fortæller vores historie. 
De af jer som læser med fra danmark kan ikke stemme med tlf, i må bruge facebook verifikation. Ikke bøvlet overhovedet, bare sørg for at være logget ind på facebook samtidig med at du stemmer via ovenstående link, så går det helt automatisk. Ingenting bliver delt på din facebook side, men jeg vi vil jo selvfølgelig sætte pris på at du fortæller familie og venner om den gode sag så de også kan stemme;)

Så kommer der nok maaaaange glade indlæg fremover:)


ps: hvis du har lyst til at dele budskabet og historien på din blog, instagram eller lign vil vi blive så glade. Læg gerne link i kommentarfeltet :)





15. dec. 2013

Opdatering fra det kolde nord






Det er smukt heroppe.... Og koldt..... Og kaos!

Da vi lukkede døren bag os i århus blev det til næsten 3 uger adskilt. Drengene tog til Risør og jeg tog til Valldal for at arbejde. I starten af december kom drengene endelig op til mig. Hold nu op hvor kan man savne. 

Dagen efter fik jeg besked om at det norske helsedirektorat har standset godkendelse af alle danske og svenske læger. Dvs selvom jeg har norsk autorisation, fuld rekvisisjonsret og godkendt turnus, så kan jeg ikke få refusjoner og har derfor intet at bygge en privat næring op på. 
Derfor er det heller ikke muligt for mig at begynde i det vikariat jeg ellers havde fra 1/1-14. 
Derfor står jeg fra på fredag uden job!
Den norske legeforening har det som en højt prioriteret sag og taler min og omkring 50 andre læger som er fanget i dette's sag. Og jeg søger og søger.
Men altså på mandag må jeg melde mig arbejdsløs... Noget jeg aldrig havde troet jeg skulle blive som læge. Og hvilket jo også er helt absurd da der jo stadig er lægemangel i norge og nok især i almen praksis....

Det har skabt kaos og en masse usikkerhed. 
Vi er dog blevet enige om at vi må have fokus på at skabe stabilitet for børnene...
Så på fredag rejser vi alle mand til risør.
Her skal vi fejre jul og her har børnene fået børnehavepladser og venner de kan lege med.
Så må vi se hvad nytåret bringer.






Selvom at det endnu ikke er fuld vinter i norge mærker vi godt at vi er kommet på nogle andre breddegrader og drengene går rundt i uldtøj hele tiden.
Vi har været så heldige at få lov til at teste uldtøj fra bilkas serie "små rollinger" 
Det er rigtig fint i klare, men stadig dæmpede farver der kan matches med det meste. Vi har efterhånden vasket det en del gange og det holder fint i vask udenat fnulre.
En fin detalje synes jeg er den tynde rib i benene på leggins'ene. Perfekt når fødderne skal ned i vintertøvler og man ikke vil ha en masse folder rundt om anklerne.


Hvis ikke jeg når på bloggen igen inden jul vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god jul.
Håber julefredenhar sænket sig rundt omkring.... Og med tiden vil sænke sig hos os.

13. nov. 2013

Legetøjsjunglen




Selvom vi efterhånden er ret trænede i legetøj, så synes jeg godt nogen gange det kan være svært at finde ud af hvad der passer lige til den alder mine drenge har nu.
Hvad gider de egentlig at lege med?




Vi har fået lov at teste little people fra fisher price.
Fine, små figurer som ligger godt i lige så fine, små hænder.
Og de kan tåle at blive bidt i.

Mattel har lavet en undersøgelse om hvilket legetøj danske forældre "går efter":

65 procent går efter legetøj, der stimulerer barnet – eksempelvis motorikken og sanserne
73 procent går efter legetøj, som deres barn viser interesse for
47 procent går efter legetøj af høj kvalitet
43 procent går efter legetøj, som barnet kan bruge gennem længere tid


Desuden kommer de med råd til hvad man skal tænke på når man køber legetøj til de små:

Stimulerende legetøj er udfordrende, men ikke frustrerende. Derfor skal legetøjet svare til dit barns udviklingstrin. På meget kvalitetslegetøj finder du ikoner, der fungerer som en aldersguide. Det gør det let at vælge legetøj, der passer til dit barns udviklingstrin, samtidigt med at vejledningen indikerer, hvordan legtøjet stimulerer dit barn. 
Stimulerende legetøj er sjovt og interessant for barnet. Derfor er det vigtigt, at du observerer, hvordan dit barn leger, og hvad det finder sjovt og interessant.  
Stimulerende legetøj styrker kreativiteten og fantasien. Gå derfor efter legetøj, der f.eks. opfordrer til rollespil.
Stimulerende legetøj fremmer nysgerrigheden og opfindsomheden. Giv dit barn mulighed for at gå på opdagelse ved at vælge legetøj med forskellige lyde, som det kan udforske.



Selv synes jeg det er rigtig rart når de forskellige shops har aldersinddelte kategorier som f.ex lirumlarumleg eller toys'r'us.

Du kan læse meget mere inde hos fisher price hvor er også findes en legetøjsguide.




Lige nu må vores børns legetøj begrænses til en flyttekasse til hver.
Lige om lidt flytter vi nemlig til norge
Noget skal vi ha med, mest skal opmargasineres.

Det er så hårdt at skulle sælge hus, biler, holde afslutning i vuggestue, børnehave, pakke hus, flytte osv.
Alt på én gang
Vi håber det bliver godt til sidst.







Lige nu er vi dog i lidt modvind.
Det er ikke alt som er blevet som vi har ønsket.
I morgen rejser jeg alene afsted til valdal i norge, og ved ikke helt hvornår jeg får min familie at se igen.
Jeg bliver rigtig ked af det når jeg tænker på det og prøver at lade være med at tænke alt for meget på, når jeg skal kysse dem farvel i morgen…

Jeg ved ikke hvornår jeg får tid til at skrive igen, men håber det bliver snart.



5. nov. 2013

Lys i Afrika



Har du nogen sinde tænkt over hvad du helst ville undvære hvis du skulle: vand eller strøm?
I sommers var vi uden vand i 2 døgn imens vi besøgte farmor og farfar i norge.
Det gik egentlig ok. Vi købte vand, hentede vand hos bekendte der havde vand og fyldte spande med vand til at skylle ud i toiletter fra en sø der ligger 30 meter fra deres hus.
Men det var rigtig rart da vandet kom tilbage.
Vi kom til at snakke om, om vi helst ville undvære vand eller strøm.
Jeg tror faktisk jeg helst ville undvære vand. 
I hvert fald hvis jeg kunne skaffe det på måderne beskrevet ovenfor.
For uden strøm har du ikke varmt vand, du kan ikke lave mad, du har ingen varme (hvis du ikke har fjernvarme som oftets er tilfældet i norge).... og du har intet lys!





Derfor vil jeg rigtig gerne bakke op om projektet "lys i afrika".
Little sun er lavet af olafur eliasson. Det er en lampe drevet af solceller.
Efter en opladning i solen lyser den kraftigt i 3 timer, herefter aftager styrken.
Og den lyser ret kraftigt, nok til at oplyse et lille rum.





Den er vejrbestandig og holder til lidt af hvert.







Hvis man køber en lampe, bliver der samtidig sendt 1 til uganda. Desuden doneres der 10 kr til opsætning af solcelle anlæg på skoler og sundhedscentre i uganda.


Du kan læse meget mere om projektet og købe din little sun lige her.

2. nov. 2013

Stille travlhed



Vi har faktisk lidt travlt.
Og samtidig er vi nødt til at tage det stille og roligt.
I denne uge fik vi os lidt af en forskrækkelse da Elias blev indlagt i mandags.
De fik hurtigt afklaret at det bare drejede sig om en lungebetændelse.
Men timerne indtil svar, og afkræftelse af vores værste frygt at kræften skulle være tilbage, 
føltes som år!
Da vi sad der i børnemodtagelsen kom det hele tilbage... 
Og da vi ville ha os ind på den samme stue som den hvor vi fik besked for lidt over 3 år siden, da blev det nok for mor. Jeg kunne simpelthen ikke gå derind.
Elias var indlagt i 3 dage til IV antibiotika, og herefter er han igang med 7 dage på mikstur.
Han når nok heldigvis lige at blive rask inden vi flytter.






Jeg tænker meget over hvad vi skal ha med os og hvad der skal opmagasineres. Min kähler illumina stage bliver jeg vist nødt til at ha med. Vi tænder den hver morgen, og i den ligger d-dråberne så vi husker dem. Ved siden af har jeg sat hyacinter i manoskålen. 
Håber de når at springe ud inden vi flytter.




Midt i det hele udvikler Elias sig med stormskridt for tiden.
Han har en dinosaurus periode og er vild med at læse om dem, lege med dem og se film om dem på you tube. Er meget optaget af hvor hurtigt de kunne løbe, hvor mange tænder de havde og hvilken der var den største!

I går kom han med blokken og viste mig E'et øverst til venstre.
"se mor jeg har skrevet E som Elias"
!!!
Og da vi skrev hele navnet skrev han lige så fint efter nedenunder.

Lillebror Isak går det også stærkt med.
Snart går han!







Alt mit stof er allerede pakket ned sammen med min symaskine.
Må nok indse at det næste halve år bliver strik.
Der skal planlægges projekter.
Ligenu er jeg igang med endnu en vest til Isak.
Men den er alt for bred... svarer til en str 8 år!
Må nok til at pille op....




Og så har jeg lidt krise over at alt mit papir, pakke ind, kontor osv ting skal pakkes væk.
Bliver nok nødt til at udvælge mig lidt som skal med alligevel.




De fleste potteplanter er blevet smidt ud efterhånden som de er visnet.
Tomme vindueskarme.
I vasen står der fine crysanthemum som snart synger på sidste vers.
Ligesom vores tid her i huset i Århus.

Så vi skynder os.... helt stille.

26. okt. 2013

Græskartid



Ingen billeder af uhyggelige græskarmænd her... har simpelthen ikke nået det.
Græskarret står så fint ude på bænken foran huset.
Det ser nu egentlig også ret hyggeligt ud... 

Men græskar sniger der sig alligevel ind her.
Jeg har nemlig høstet et af de græskar som vi har fulgt helt fra det var en kerne.
Har aldrig fået vist det på bloggen, men sidste år tog vi kerner fra et grønt hokaido græskar.
Jeg lod kernerne ligge i blød i vand indtil det begyndte at gære så småt... ca 3-4 dage. Så såede jeg dem i såjord i små potter og lod dem stå i vindueskarmen. I løbet af en uge kom der spirer op og vi kunne følge hvordan planten voksede nærmest dag for dag. En god plante at lave med børn da de virkelig kan se udviklingen. Vi forærede en del væk og de sidste plantede vi ud i et højbed. Der var kun en enkelt plante der overlevede en dag med hård vind, de andre knækkede ved roden:(
Den ene plante der var tilbage overtog så også nærmest højbedet og lavede flere, fine græskar.



Halvdelen af græskarret blev brugt til at bage græskarkager.
Kagen finder du opskriften på her, og uden glasur er den perfekt til mælkeallergikere da der hverken er mælk eller smør i. 






Vi har været så heldige at få lov at teste en af LEGO's trøjer.
Elias synes den er sej, fordi der er en drage på (han er i en dinosaurus, drage, haj periode...), jeg synes den er fin fordi det virker som god, lidt tyk bomuldkvalitet.



LEGO havde sendt en lille ting til at samle med i pakken....

Et græskar:)

(og ja sådan en dreng på 4 år kan næææææsten ikke sidde stille når man skal tage billeder....)

21. okt. 2013

Ikke helt på toppen




Idag har jeg været lidt ramt. 
Den medicin jeg får gør at jeg letter får infektioner.
Indtil videre er det mest bræk-syge som mine drenge har slæbt med hjem som er "hoppet" på mig.
Har da også både fået influenza og pneumokok vaccine, så det skal helst ikke være det jeg bliver ramt af. Så da jeg vågnede her til morgen med feber og kvalme troede jeg at dagen skulle tilbringes på badeværelset....

Men hen ad dagen gik det ok og her til aften føler jeg mig klar til arbejde i morgen.





Meget heldigt at jeg igen har fået lov til at anmelde en bog når nu der nogen gange kræves sofatid.
Denne gang "Den farlige dreng" af Boris Cyrulnik.
Boris er jøde og var barn under 2. verdenskrig.
Jeg synes ikke bogen er synderligt godt skrevet, men indholdet er spændende for mig og det er nogen gange nok. Boris har uddannet sig til psykiater og emner som "hvordan erindrer vi"? og "hvordan er det overhovedet menneskeligt muligt at komme over et traume"? bliver behandlet.

Vi har ofte tænkt over hvad Elias' sygdom kommer til at betyde for ham når han bliver ældre. Om han kan huske... hvilket der er mere og mere der tyder på at han kan. Ikke at man på nogen måde kan sammenligne det at ens barn får kræft med en krig, men for os, og ikke mindst Elias, er det forhåbentlig den største kamp vi har skullet kæmpe.

Og så sluger jeg alt om verdenskrigen, da min farfar var med i modstandskampen og sad i konzentrationslejr under krigen. Han blev altid stoppet af min farmor når han begyndte at fortælle... sådan noget skulle børn ikke høre... Så hver gang jeg kan læse og blive lidt klogere på hvad der skete dengang føler jeg at jeg også bliver klogere på min egen historie.

Så "Den farlige dreng" giver mig stof til eftertanke på flere måder...




Til aften lavede jeg tomatsuppe. Forhåbentlig fuld af vitaminer nok til at holde os raske resten af ugen;)
Jeg synes det er svært at lave suppe til aftensmad når man har små børn. 
Når de skal mades (Elias mader vi stadig ofte da han jo er sat meget tilbage i hans forhold til mad) føler jeg ikke rigtig de "får nok" når det er suppe. Men denne suppe er fyldig og god.... og ikke mindst nem at lave. Opskriften finder du lige her. (og til de danske så er kavring det samme som rasp;))
Og så er der nok til 2 dage.

19. okt. 2013

En vinder...







Den heldige vinder af babyalarmen fra philips er.....


Nikoline, skynd dig at sende mig en mail (kathrineiskotland@yahoo.com) med din adresse... eller om du måske skulle komme forbi århus så jeg slipper for at sende;)

Årh hvor ville jeg gerne ha trukket jer alle sammen... tak for at i ville være med.
Og tusind tak til philips for de fine præmier. 


14. okt. 2013

Småt strik









Som nogen af jer sikkert har set på instagram er jeg godt igang med en marius trøje til Espen.... i str. XL!!! Det er lidt af en opgave jeg har begivet mig i kast med, men også lidt spændende at se om jeg får det til. Sådan et projekt kræver i midlertid lidt små projekter ind imellem til at afveksle med.



En af de strikkebøger jeg altid ender med at finde frem fra reolen igen og igen er "all you knit is love". Der er så mange fine, enkle opskrifter i.
Vesten til Isak er derfra og strikket i blød alpakka.
(meget heldigt at drops fra i morgen har alpakka fest med 25% rabat på alle deres alpakka kvaliteter... resten af året). Vi fik samme model i barselsgave og den har vi brugt flittigt. Derfor måtte jeg strikke en ny da han jo for længst er vokset ud af den.



Et andet fint lille projekt er vanter.
I rillestrik, strikket frem og tilbage har man et par små vanter på en aften.
Opskriften jeg har brugt her er fra "nøstebarn", men der findes en der ligner meget på drops' side.
De sidder rigtig godt på og nu er det jo efterhånden blevet temperaturer til at de har været i brug når Isak sover ude i vognen.

Jeg er faktisk snart færdig med endnu et par vanter. De er strikket i lidt tykkere garn så derfor passer de til Elias. De bliver til "bilvanter". Der hvor vi skal hen kan man nok ikke få nok par af ekstra, varme vanter der ligger klar i bilen;)


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails