21. november 2012

Snyde ler...DIY


I år skal vi holde jul hos os og jeg glæder mig rigtig meget.
Jeg er allerede begyndt at planlægge.
På pinterest så jeg en opskrift på "snyde ler".
Det så nemt ud og tænkte jeg måtte prøve det.





Jeg har linket ovenfor, men sådan var hvordan jeg gjorde:

2 dl natron (svt ca 2 bøtter) og
1 dl maizena blandes med
1,25 dl vand i en kasserolle.

Bringes til kog. Efter et par minutter bliver konsistensen ligesom lind kartoffelmos.
Vip det hele ud i en samlet bunke på en bageplade eller lignende og dæk til med en fugtig klud imens det afkøler.
Det bliver ligesom modellervoks.
Min var lidt for fugtig, men jeg æltede bare mere maizena i og efterhånden blev det ret nemt at arbejde med.

Jeg rullede ud ( husk at drysse med maizena ) og brugte kageudstiksforme til at lave figurer.



Bagefter stemplede jeg navn.
Og lavede huller til ophæng med et sugerør.





Det var rigtig hurtigt og nemt.
Det "ler" jeg havde til overs har jeg gemt i en plastikpose i køleskabet.

Figurerne kan tørre i stuetemperatur eller man kan bage dem i ovnen.





Da jeg skal bruge nogen figurer til en overraskelse bagte dem i ovnen i en time (vendte dem midtvejs) ved 80 grader.
(de bliver ikke gule som billedet ellers kan antyde, det er lyset der driller)

De har bukket sig lidt, så næste gang tror jeg at jeg vil prøve bare at lade dem lufttørre.

Snekrystallerne med navn skal bruges som bordkort juleaften.
Bagefter kan vi hænge dem på træet.
Vores gæster kan få deres snekrystal med hjem og måske skrive et lille årstal bagpå som minde...

Vi glæder os!

24 kommentarer:

  1. Fedt det virkede! Og det ser da ud til at være mindst lige så fint som Panduros selvhærdende ler, og det er helt sikkert meget billigere. Det skal prøves :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøvede lidt med panduros ler sidste år. Og det er ikke bare fordi jeg godt kan li når ting er billige, men synes snyde leren både blev pænere i farven ( jeg synes panduros blev grå) og så var det nemmere at arbejde med.

      Og ja portionen jeg lavede kostede omkring 15 kr!:)

      Slet
  2. Det bliver jeg nødt til at prøve... Jeg må straks ud at have fingrene i noget mere natron

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man har jo ikke lige flere bøtter natron til at stå....

      Damen i matas kiggede også lidt underligt på mig da jeg spurgte efter en stooooooor bøtte natron. Prøv i føtex sagde hun.... Men jeg skal jo bruge MEGET! ;) jeg endte med at rippe føtex.....:)

      God fornøjelse

      Kh

      Slet
  3. Helt vildt god ide ... Det vil jeg altså også prøve - Jeg kommer heller aldrig lige i Panduro. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nogen meget simple ingredienser.... Og så synes jeg det både er pænere og nemmere at arbejde med end det rigtige ler. Så er det bare styrken der må komme an på en prøve.

      God fornøjelse

      Kh

      Slet
  4. Sikke da en genial idé! Den er gemt :)

    SvarSlet
  5. Ej hvor er de søde, er da glad for at jeg er en af gæsterne ! Tror da også jeg skal have afprøvet din opskrift :) Hvor har du egentlig fundet de fine udstikkere ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov fik ikke skrevet det der står neden under her som et svar til dig, men det var det:)

      Slet
  6. Vi er glade for at i kommer, og ja der ligger en krystal med "anne" på klar:)

    Det er super nemt og sikkert noget i kunne lave i sfo'en.

    Og udstikkerne.... Kære anne, dem købte jeg i IKEA da vi var der sammen:) haha:) tror faktisk du puttede dem i vognen!

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kunne børnene i SFO'en da sikkert godt finde ud af ! Go ide :) Ups ups, my bad.... Men tror jeg skal ønske mig sådan et sæt så.... :)

      Slet
  7. Ej, andet forsøg blev da helt fantastisk - DET MÅ jeg prøve!! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak

      Jeg er også selv meget mere begejstret end efter første forsøg haha:)

      Kh

      Slet
  8. Wauw, hvor er de flotte, tusind tak for opskriften. Må fluks i Ikea og købe forme, hvor har du navnestemplerne fra?
    Fin blog i øvrigt, jeg har lige 'fundet' dig og bliver bestemt hængende som fast læser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak

      Bogstavstemplet har jeg købt i børnenes magasin her i århus. Det er egentlig beregnet til at bage peberkager med:)
      Altid dejligt at nogen vil læse med:)

      Kh

      Slet
  9. Se DET er da et DIY tip der cil noget...Skal helt sikkert prøves af.
    tak for tippet og illustrationer.

    RikkeRøjkjær

    SvarSlet
  10. De er godt nok fine! Og har har jeg lige brugt en halv bondegård på at købe selvhærdende ler ;)

    jeg er også ny, men jeg følger helt sikkert lidt med :) kig eventuelt over hos mig, jeg har en lille giveaway igang :)

    SvarSlet
  11. Jeg har også set opskriften på Pinterest, men troede dog det var bagepulver ser skulle bruges. Det resulterede i en meget sydende masse, så jeg blev mistænkelig...
    Nu er der købt natron i stedet og jeg glæder mig endnu mere til at forsøge med det, efter at have set dit resultat. Rigtig fint og god idé med at brugen til bordkort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, godt jeg ikke er den eneste der ikke kunne oversætte baking soda. Dem der følger mig på instagram så også mit 1. Mislykkede forsøg:)

      Du kan roligt glæde dig. Resultatet bliver så fint.

      Kh

      Slet
  12. Jeg læste også et andet sted, at det selvhærdende ler OGSÅ bugter sig under tørringen, men vedkommende havde lagt dem lidt i pres inden de var kolde og så blev de helt lige alligevel. Det må også kunne bruges i det her tilfælde tænker jeg : ) Kan du allerede nu tjekke om det er rimeligt holdbart? Kan man måske lave små fyfadsstager af det tror du?
    : )

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror jeg vil prøve det med at lægge dem i pres næste gang. Det med bagningen var bare fordi det skulle gå hurtigt. Tak for tip:)

      Holdbarheden virker ok. Tror sagtens det vil kunne holde som fyrfadsstager. Det er dog ret blødt at arbejde med, blødere end jeg husker leren. Men man kan jo ælte mere maizena i og evt lade det tørre lidt inden man folder stagerne.... Hvis det giver mening. Det er i hvert fald et forsøg værd. God ide:)

      Kh

      Slet
  13. I Matas sælges Natron i 1kg poser. Samme produkt som Dr. ötker mfl. bare langt billigere ;)

    SvarSlet
  14. Hvor stor en portion får du ca? Overvejer at lave det til en billedkunsttime… til 21 elever...

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails